Sådan vælger du det rigtige logo

//

Et logo er ikke bare et logo. Et logo fortæller hvem din virksomhed er og måske hvad virksomheden laver. Et godt logo er et logo, som folk husker, og samtidig noget, der indikerer virksomhedens identitet.

Et unikt logo, der afspejler din virksomhed
Noget af det vigtigste, når det kommer til at skulle designe sit logo eller få andre til at designe det, er, at logoet er unikt. Det skal være originalt og adskille sig fra andre. Når du har et unikt logo, er der større chance for, at kunden genkender logoet og vender tilbage.

Det er samtidig vigtigt, at logoet afspejler din virksomhed. Det skal bakke op om virksomhedens identitet og fortælle samme historie, som virksomheden fortæller. Hvis der er sket en udvikling i virksomheden over tid, er det vigtigt at opdatere logoet, så det fortsat stemmer overens med virksomhedens identitet og branding.

Målret dit logo
Når du får designet dit logo, bør du målrette det, så det taler til din målgruppe. Det er nemlig din målgruppe – også kendt som dine kernekunder – der skal blive tiltrukket af dit brand. Er du i tvivl om, hvem din målgruppe er, er det en god idé at fastlægge denne, inden du får lavet dit logo.

Til designprocessen bør du alliere dig med en grafiker eller designer, der har kreative evner til at lave et logo, der skiller sig ud, og som matcher din virksomhed.

Brug dit logo til at reklamere for din virksomhed
Dit logo er en vigtig brik, når det drejer sig om markedsføring og branding af din virksomhed. Logoet er essentielt, hvis du ønsker at skabe genkendelse blandt kunder og potentielle kunder.

Brug logoet online, når du laver markedsføring, og brug det på alle former for tryksager. Tryksager kan blandt andet være brochurer, brevpapir, klistermærker og plakater. Anvend for eksempel klistermærker med logo til dine produkter, til din emballage eller hvad, der måtte give mening for dig. Klistermærker med logo er fleksible og kan anvendes til mange forskellige formål.

CSR Label

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark