Derfor får mange ikke oprettet testamente
Rigtig mange ugifte samlevende får aldrig oprettet testamente, og der har ofte store og utilsigtede konsekvenser, hvis den ene pludselig går bort. Mange ugifte samlevende tror desuden også fejlagtigt, at de efter en årrække automatisk arver hinanden, når den ene samlever går bort. Dette er en udbredt misforståelse, som bl.a. kan være én af grundene til, at kun 19% af den danske befolkning har oprettet testamente, jf. en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark i 2018. I samme undersøgelse svarer 54% af danskerne, at de har ønske om at have et testamente, og selv dette tal kan undre, da denne andel burde være langt højere. Der er nemlig mange gode grunde til at oprette testamente, og fordelene er ofte størst for ugifte samlevende – se nedenfor.
Hvorfor bør man oprette testamente som ugifte samlevende?
Ugifte samlevende arver som udgangspunkt intet efter hinanden, når de går bort. Dette gælder, uanset hvor længe, man har været sammen, og uanset, om man har hus eller børn sammen. Dermed kan man som længstlevende pludseligt være meget ringe stillet, hvis den ene måtte gå bort, og det kan ultimativt betyde, at man er nødt til f.eks. at flytte og sælge det fælles hjem.
I et testamente har man som ugifte samlevende ofte mulighed for at bestemme, at man skal arve op til 87,5% efter hinanden, hvilket svarer til, at man som længstlevende kan stå tilbage med 15/16 af den samlede formue. Desuden kan man tilvælge en række rettigheder, der som udgangspunkt kun er forbeholdt ægtefæller – denne type testamente kaldes et ”udvidet samlevertestamente” og sikrer jer bedst mulig beskyttelse ved hinandens død.
Hvordan opretter man testamente?
Det er i dag meget nemmere at oprette testamente, end det har været før i tiden. Flere juristfirmaer er opstået, som tilbyder at udarbejde skræddersyede testamenter – ofte til en langt lavere pris end hos de traditionelle advokatfirmaer. Som et eksempel på én af de virksomheder, der er stormet frem de seneste år, kan nævnes juristfirmaet arvesikring.dk.