At købe kryptovaluta er virkelig noget, som mange ønsker at gøre. De lader dog være, fordi det kan virke farligt – eller fordi de simpelthen ikke ved, hvordan man gør. Heldigvis er det meget nemt, og vi kommer til at gennemgå mange af tingene i denne her artikel.
Introduktion
Du havde måske forventet, at denne introduktion ville være en introduktion til kryptovalutaer, men det er ikke tilfældet. Vi vil gerne sikre os, at du ikke bare køber kryptovaluta, fordi du har hørt om det et eller andet sted, eller bare fordi dine venner snakker om det. Vi dømmer ikke, det er faktisk en fin nok grund, men læs nedenstående først.
Når du foretager en investering, som køb af kryptovaluta er, så påtager du dig en risiko. Denne risiko skal opveje det forventede afkast, og det kan kun du beregne. Du skal altså ikke anse noget som helst i denne artikel som rådgivning eller lignende. Er der specifikke spørgsmål, så bør du opsøge en professionel rådgiver, der har forstand på disse ting.
Er kryptovalutaer “ren luft”?
Hvis du er bange for at investere, fordi folk snakker om at det er ren luft, så kan vi godt forstå det. Man kan jo ikke lige have en bitcoin i hånden, og man kan heller ikke bruge den i alle butikker. Vi kan dog fortælle dig, at du sandsynligvis ikke anvender kontanter længere, og du ved heller ikke, hvad din bank foretager sig. Så hvad er forskellen på det nuværende system og kryptovalutaer så? Det er nok bare, at det ikke er alle steder, hvor du kan bruge dem. Der er dog millioner af privatpersoner, der gerne vil tage imod det i en handel.
Bemærkning
Ovenstående afsnit har de store anerkendte kryptovalutaer in mente. Hvis du investerer i en eller anden ukendt coin, så kan det sagtens være ren luft. Du skal selv undersøge, hvad det er du køber, og hvordan du eventuelt kommer af med det igen. Det kan nemlig være svært i nogle tilfælde. Bitcoin og Ethereum er dog meget likvide coins, som du burde kunne sælge meget nemt – i hvert fald i skrivende stund.
Sådan køber du dem
For at købe kryptovaluta, så skal du finde dig en god platform, du kan handle på. Der findes nærmest lige så mange platforme, som der findes kryptovalutaer. Derfor skal man lige være meget opmærksom, når man vælger. Gebyrerne kan svinge meget, og så kan du få forskellige niveauer af service.
Mange vælger dog en af de største børser eller platforme som Coinbase, eToro, Kraken eller Bitstamp. Herefter opretter man bare en konto med sine oplysninger efterfulgt af paskopi og bevis for at man bor, hvor man bor. Dette er ikke problematisk at bevise, og så er du kørende. Når du skal indsætte penge, så er det typisk bedst at gøre det igennem en SEPA-overførsel, fordi så får du de laveste gebyrer. Kreditkort er dog meget hurtigere, men du betaler ekstra gebyrer for det.