De danske arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner er begyndt at fokusere mere og mere på at bidrage positivt til klimaet og miljøet. Dette er også gældende i de danske hjem hos Hr. og Fru. Danmark. Der er mange måder man kan gøre dette på, og vi har samlet et par stykker her.
Affaldssortering
Affaldssortering er noget, som danskerne ikke har været vant til førhen. Der var også en del protest og irritation til en start, da det var alt for besværligt, og hvor meget hjælper det overhovedet. Det giver god mening at der var en del frustration til en start, da man skal gøre op med sine gamle vaner og tilegne sig nogle helt nye. Her er systemer en stor fordel, når man skal ændre i sine vaner. En stor del af de danske arbejdspladser og privat hjem har fået et affaldssystem, så det gør det nemt at bidrage til den grønne omstilling. Med flere forskellige skraldespande som hver især har et ikon på sig, som visualiserer hvad den skal bruges til, gør det nemt og overskueligt for danskerne.
De danske arbejdspladser
Flere virksomheder har mindsket eller stoppet helt med at printe. For 10 år siden printede mange arbejdspladser nærmest alle deres dokumenter, da det var nemmere for dem at gennemgå det eller læse det. Den dag i dag er der et stort fokus på, at det er unødvendigt. Gennem årerne er der selvfølgelig også sket en markant udvikling i den digitale verden, og det er derfor nemmere og mere tilgængeligt at læse sine dokumenter digitalt fremfor at printe det. Derudover har mange virksomheder været vant til at holde fysiske møder med samarbejdspartnere og kunder, hvilket har givet mange biler på vejene. Ved at følge med den digitale udvikling kan man altså udnytte muligheden for at holde møder online eller blot ved et telefonopkald. På den måde bliver der brugt mindre brændstof og dermed færre ressourcer.