Virksomhedernes IT-udstyr har stor betydning for medarbejdertrivslen

//

Når samtalen falder på medarbejdertrivsel, tænker de fleste på begreber som indeklima, kollegialt samvær, mulighed for hjemmearbejdsplads osv. Men hvor mange tænker lige på IT-udstyr? Det er nok de færreste. Men faktisk har IT-udstyr en ret stor indflydelse på medarbejdertrivslen på danske kontorarbejdspladser, og har medarbejderne ikke det rette udstyr, kan det i sidste ende få alvorlige konsekvenser for de enkelte medarbejdere, og dermed også for arbejdspladsen.

Det skal virke!

Har du prøvet at arbejde på en arbejdsplads, hvor IT-udstyret driller dag ud og dag ind? Så ved du kun alt for godt, hvor stor en stressfaktor det kan være, når videokonferenceudstyret ikke fungerer, lyden ikke går igennem i dit headset, eller musen står af igen og igen. En stressfaktor, som medarbejderne ikke kan være tjent med at skulle leve med, når det nu er relativt nemt at gøre noget ved – altså ved at anskaffe sig udstyr og løsninger, der fungerer og matcher det behov, arbejdspladsen har. Ordentligt udstyr for hver en medarbejder er mindst lige så vigtigt som god orden og rengøring!

Ergonomi

Det er selvfølgelig vigtigt, at IT-udstyret virker, men det er mindst lige så vigtigt, at de enkelte medarbejdere har noget IT-udstyr til rådighed, der passer ergonomisk til dem. Når en medarbejder sidder 37 timer foran computerskærmen hver uge, er det alfa og omega, at skærmen er indstillet korrekt. Og ikke bare skærmen – tastatur, mus og evt. andet udstyr er mindst lige så vigtigt!

I den forbindelse er det også vigtigt at påpege, at ikke alle medarbejdere er ens. Mens nogle skærme, tastaturer og mus vil passe til nogle medarbejdere, vil andre medarbejdere ikke have de optimale arbejdsbetingelser med det selvsamme udstyr.

En mulig løsning på dette kan f.eks. være, at medarbejderne selv har mulighed for at vælge mus og tastaturer fra Logitech, der er kendt for at lave udstyr i høj kvalitet, som passer til de fleste. Er der så enkelte medarbejdere, der har brug for en specialmus eller et specialtastatur, kan disse medarbejdere så få mulighed for at vælge disse i stedet, så alt passer bedst muligt til de enkelte medarbejdere.

Personlige præferencer

Endelig skal man heller ikke underkende, at nogle medarbejdere har personlige præferencer. Sætninger som ”Jeg arbejder bedst med en Logitech mus” eller lignende er ikke sjældne, og her bør arbejdspladsen derfor nøje overveje, om ikke det giver mening at bruge lidt ekstra ressourcer på, at alle medarbejdere får det udstyr, de helst vil have – indenfor rimelighedens grænser selvfølgelig. På den måde får medarbejderne selv indflydelse, hvilket i den grad kan påvirke deres trivsel positivt.

CSR Label

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark