Skal du have ny terrasse? Her er alt, du behøver at vide

//

Står du og skal til at bygge en ny terrasse? Så er der faktisk en del ting, du bør overveje, inden du bare kaster dig ud i projektet.

I denne artikel har vi derfor samlet en række ting, som du bør have lagt en plan for på forhånd, inden du går i gang med dit terrasseprojekt.

Adgangen til terrassen er det vigtigste

Først og fremmest er det vigtigt at beslutte, hvordan du skal have adgang til din nye terrasse fra dit hjem. For hvorfor overhovedet bygge en ny terrasse, hvis du ikke nemt og hurtigt kan komme ud på den for at nyde solen og den friske luft?

Mange vælger at installere helt almindelige døre fra køkkenet eller stuen og ud til terrassen, men hvis din plads er en smule trang, og du derfor ønsker at udnytte alle kvadratmeter på bedste vis, så skulle du måske overveje at købe terrasse skydedøre i stedet for.

Med terrasse skydedøre er du nemlig sikret, at alt plads bliver udnyttet. Samtidig bliver du heller ikke forstyrret af, at døren hele tiden går enten i eller op af vinden.

Skal jeg bygge en træterrasse eller en stenterrasse?

Efter at have set på fordelene ved at vælge skydedøre frem for almindelige døre, står du overfor det næste valg. Nemlig om terrassen skal bygges af træ eller af sten.

Der findes mange fordele og ulemper ved begge løsninger, og derfor handler det om at gøre det klart fra start, hvad lige præcis dine behov er. For hvis du ønsker en terrasse, der både er smuk og også har et varmt udtryk, så skal du nok gå med en træterrasse.

Men er det derimod vigtigere for dig at have en terrasse, der kræver forholdsvist lidt vedligehold, og som holder i mange år, så er en terrasse af sten nok det oplagte valg.

Prisen spiller naturligvis også en rolle

Både når det kommer til at beslutte dig for almindelige døre eller skydedøre samt for træterrasse eller stenterrasse, så spiller prisen naturligvis også en rolle.

For som med så meget andet, så har kvalitet ofte en pris, og den skal du være villig til at betale. Hvis du for eksempel drømmer om terrasse skydedøre, der er både elegante, diskrete og efter personlige mål, så er det klart, at den løsning vil være dyrere end at bestille helt normale døre i standart mål og uden nogle særlige funktioner.

Forelsker du dig i en træterrasse frem for en stenterrasse med helt almindelige fliser, så kommer også denne løsning til at være dyrere.

Og hvis du så oven i købet ønsker, at din terrasse skal være overdækket og udstyret med en masse krukker med smukke planter, så kommer det også til at få en betydning for budgettet. 

Det bedste råd er derfor nok på forhånd at overveje, hvor meget du ønsker at betale for en ny terrasse og så arbejde ud fra det udgangspunkt.

CSR Label

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark