Sådan gør du karriere som selvstændig fotograf

//

Går du med en drøm om at blive selvstændig fotograf? Hvis ja, så skal du være opmærksom på, at det ikke er nemt. Der er mange, der har den samme drøm, hvorfor der er hård konkurrence. Det betyder dog ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

For at øge dine chancer for at få succes som fotograf, er det naturligvis vigtigt at gribe det korrekt an. Har du ikke den store erfaring på området, kan det være svært at vide, hvordan du skal gøre. Heldigvis kan du blive klogere på det herunder.

1. Du skal have udstyret i orden

Først og fremmest er det vigtigt at have udstyret i orden. Der kan være mange grunde til, at firmaer og privatpersoner betaler for en fotograf, men udstyret er ofte en del af det. Derfor er det afgørende, at du har et udvalg af relevant udstyr.

Det betyder, at du skal anskaffe dig et professionelt kamera, et udvalg af objektiver, stativer osv. Du får svært ved at gøre karriere som fotograf, hvis du ikke har andet end et polaroid-kamera. Gør derfor dig selv den tjeneste at se det som en investering i din fremtid.

2. Vælg et speciale

Som fotograf kan du tage billeder af mange ting, men du kommer ikke til at være lige dygtig til alle aspekter af faget. Derfor er det en god idé at vælge et speciale. Det kan f.eks. være, at du vil fokusere på at tage portrætbilleder eller være bryllupsfotograf.

I denne forbindelse er der rigtig mange muligheder, og der er intet, der stopper dig i at skifte mellem dem. Derfor kan det kun anbefales, at du i starten prøver kræfter med lidt af hvert. På denne måde vil du kunne spore dig ind på, hvad du ønsker at specialisere dig i.

3. Sammensæt en portefølje

For at kunne tiltrække kunder, er det vigtigt at have en portefølje med billeder, som du kan fremvise. Dermed kan du vise andre, hvad du er i stand til at levere. Derfor vil det være en fordel at arbejde gratis i starten, da du dermed får lettere ved at skabe en god portefølje.

Ved at arbejde gratis, kan du hente spændende opgaver, som vil være gode at have i din portefølje. Ganske vist får du ikke penge for den konkrete opgave med det samme, men på den lange bane kan det blive en af de bedste investeringer, du har gjort i din karriere.

CSR Label

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark