Logos Consult er førende Navision partner

//

Logos Consult er en af de førende Microsoft partnere indenfor Navision i Danmark. Programmet hedder i dag Microsoft Dynamics 365 Business Central, og har før det gået under navnet Dynamics NAV.

Logos Consult har været på Navision markedet siden 1997 og har gennem tiden været involveret i mere end 1000 projekter med fokus på implementering af Navision, senere Dynamics NAV og nu Dynamics 365 Business Central.

Virksomheden har mere end 30 ansatte og beskæftiger sig kun med Navision programmet. Virksomheden har fravalgt at specialisere sig i andre ERP programmer, infrastruktur osv. Til gengæld er virksomheden kendt for sin ekspertise, grundighed og omfattende viden indenfor Dynamics 365 Business Central.

Hvad er Navision?

Navision er forretningssoftware, der anvendes af adskillige virksomheder. Programmet er specielt udbredt hos økonomimedarbejdere, fordi det er omfattende software til alle aspekter indenfor bogholderiet; kontoskemaer, moms, bilag, løn, valutastyring, Intercompany, konsolidering, finansrapportering, pengestrømsstyring, omkostningsregnskab, debitor- og kreditorstyring osv. Du kan oprette flere regnskaber i programmet, hvilket er en fordel, da mange virksomheder ofte har holding, drift, søsterselskaber osv.

Udover økonomistyring kan programmet også give overblik og styring over indkøb, salg, tilbud, ordrer, varelager, produktionsordrer, sager og ressourcestyring. Det er altså alle medarbejdere i virksomheden, der kan anvende programmet; lige fra medarbejderen, der plukker på lageret til direktøren og økonomichefen samt sælgeren.

Hver medarbejder kan få sat programmet op, så det matcher deres egne arbejdsopgaver. F.eks. vil en sælger se opgaver, debitor top 10, målgrupper mv., når han/hun åbner sit program. Hvorimod en økonomichef vil se pengestrømme, indgående bilag, evt. transaktioner der skal godkendes mv. Hver medarbejder kan selv tilrette sit program via få klik. Ved hjælp af en søgefunktion i programmet kan man altid få adgang til funktionalitet, man måske ikke altid anvender.

Licensen til din Microsoft Dynamics løsning

Licensmæssigt er det nemmest at få rådgivning fra en certificeret Microsoft partner som Logos Consult. Her kan du få undersøgt din evt. nuværende Microsoft Dynamics licens for at se værdien af denne. Denne værdi kan evt. anvendes, når I investerer i den nye Dynamics 365 Business Central licens. Logos Consult kan hjælpe dig med det. Ikke mindst kan Logos Consult give rådgivning om procesoptimering med et nyt ERP system samt sørge for implementering, tilretninger, evt. integrationer til andre programmer, og ikke mindst oplæring i programmet samt løbende support og vedligehold af løsningen.

Samme ejerkreds og medarbejdere ansat gennem adskillige år

Hos Logos Consult er ejerkredsen den samme, som da virksomheden blev etableret i 1997. Virksomheden ejes fortsat af Peter Frøbert og Flemming Mortensen, som begge også deltager i den daglige drift. Konsulenter og programmører i virksomheden har adskillige års erfaring med Navision programmet, og flere medarbejdere har været ansat i virksomheden i mere end 8 år.

Udover at være en fast leverandør af Dynamics 365 Business Central på implementering, drift og support, er Logos Consult også kendt for at skrive lærebøger til programmet samt afholde kurser i programmet. Som den eneste Microsoft partner skriver Logos Consult manualer og lærebøger til programmet på dansk, og bøgerne kan købes online til flere forskellige Navision, NAV og Business Central versioner.

CSR Label

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark