Lav flotte smykker ud af materialer fra naturen

//

Du har muligvis før set de famøse halskæder med en hajtand. De er meget populære ved rejsedestinationer, og det er da også en eksotisk fornemmelse at få rundt med en ægte og knivskarp hajtand om halsen.

Men naturen indbyder til at finde mange andre materialer, man kan anvende til smykker – også herhjemme. For chancen for at støde på en hajtand er nok ikke så stor på de danske kyster. Herunder kan du læse om nogle af de mange bud på naturlige materialer, der kan være super smukke som brug i smykker.

Muslingeskaller

Muslingeskaller kan være super fine, og der er mange muligheder for at finde dem på stranden. Du kan være heldig at finde dem i flere forskellige størrelser, og det gode er, at det alligevel er dyr, der enten er døde eller har efterladt deres skal, så du tager ikke noget fra naturen, den ikke kan undvære.

Med muslingskaller kan du lave alt fra armbånd til halskæder og øreringe. Hvis du er heldig at finde små muslingeskaller, er de oplagte at anvende til fine øreringe. De små runde og detaljerige, typisk hvide, skaller, skaber et fint og elegant udtryk.

Hvis du er heldig at finde en masse skaller, kan du give den gas med at lave imponerende halskæder eller seje armbånd. Det smarte er, at især armbånd passer til alle uanset køn, og det kan give minder om rejsetyper, der netop har været ude i verden og finde deres egne muslingeskaller, de har anvendt til deres egne smykker.

Sten

Ja, sten kan faktisk også anvendes til smykker. Du kan naturligvis ikke anvende kæmpestore sten – de er alt for tunge. Men hvis du finder små fine sten, evt. med søde og flotte detaljer, kan du også anvende disse i øreringe eller i en halskæde. Hvis du har redskaberne klar, kan du også slibe dem til, så de bliver helt kuglerunde, eller bare får en form, der egner sig helt perfekt som smykke, uden at skarpe kanter generer.

Her kan du med fordel bruge en masse timer på stranden i jagten på de helt perfekte sten. At have en idé om et smykke på forhånd kan hjælpe dig enormt meget, da du bedre ud fra denne visualisering kan finde de helt rette sten.

Rav

Ja, og så er der rav, nu du alligevel går rundt og kigger på stranden. Rav bliver i de fleste tilfælde lavet til smykker, da mange netop ønsker at bære de flotte gyldne smykker – og de skaber da også blikfang og anledning til snakke og samtaler, når folk får øje på dem. Og at kunne nævne, at du helt selv har fundet det rav, der er anvendt til smykkerne, er også lidt sejt – og på denne måde har du også mulighed for at spare en del penge.

Blomster

Smykker af blomster har en naturlig begrænset holdbarhed, men de kan være super smukke, så længe de holder. Man kan lave fine blomsterkranse eller små søde armbånd. Her kan man slå sig løs kreativt, hvor man kan kombinere flere forskellige blomster i en masse flotte farver.

CSR Label

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark