De fleste af os har, synes vi selv, et fornuftigt forhold til alkohol. Vi drikker det i venners lag, nogle gange mere end andre, men kan sagtens lægge det på hylden.
Men kan vi også det? For hvad skete der sidst du prøvede med lidt god gammeldags alkoholafvænning? Holdt du pause indtil en bestemt weekend, hvor du så gav den gas? Eller skulle du lige nåen sidste brandert inden?
Så kunne det godt tyde på, at problemet er lidt mere omfangsrigt end du tror.
Flere og flere søger hjælp
Hvor det i gamle dage kun var de tydelige drankere, som kunne få hjælp, er det i dag blevet meget mere udbredt at søge hjælp tidligere. Faktisk er langt de fleste alkoholikere for det meste velfungerende i deres hverdag, og derfor skal der ikke så meget til, før de søger hjælp. Når de først misser et par arbejdsdage, er særligt pinlige til en familiekomsammen eller har haft et enkelt blackout til en julefrokost, så opdager mange, at det er tid til alkoholafvænning.
Et tabu der skal brydes
Alkohol er en stor del af vores hverdag, i hvert fald i Danmark. Vi har en af de mest udbredte drukkulturer, og har fundet en måde at snige alkohol ind i de fleste traditioner og sammenkomster. Bare se på snapsen på påskebordet, glöggen til jul og champagnen til at fejre næsten alt.
Derfor burde det heller ikke længere være et tabu at snakke om alkoholafvænning, for der er flere og flere der gør det. Nogle søger professionel hjælp med det samme, andre prøver først på egen hånd. Men fælles for alle er, at de indser at alkohol ikke længere forbedrer deres liv, men tværtimod besværliggør det, og deres relation til familie og venner.