Hvis du driver en butik, har du med garanti ikke behov for at blive mindet om, hvor vigtigt det er med et godt julesalg. Julesalget kan for mange forretninger være absolut udslagsgivende for, om regnskabsåret ender med at se flot ud eller ej.
Så hvad kan du som butiksansvarlig gøre for at trække kunder ind i din butik og få et bedre salg?
Dyrk julen
Når det er jul, skal kunderne naturligvis kunne se og mærke det. Ikke blot fordi julen er en vigtig familiehøjtid, men også fordi, der er forretningsmæssige fordele i at skabe den rette atmosfære.
Når du skaber den rette atmosfære, kan det skabe en sindsstemning hos din kunde, hvor denne person bliver mere villig til at bruge penge, fordi sindelaget er positivt. Omvendt kan en dårlig stemning i butikken få kunden til at søge mod udgangen igen – med en dårlig oplevelse som det eneste, han eller hun tager med derfra.
Den positive stemning kan ofte skabes ved at indrette butikken flot. Tænk især over din julebelysning, da den er vigtig. Den er nemlig med til at sætte spot på dine varer, og så kan den i øvrigt få dekorationer og pynt til at skabe den her magiske stemning, som kunderne kan lide.
Ligesom julelys- og dekorationer er vigtige, så er musik det også. Der vil ofte være mange kunder i butikkerne, da det er en travl højtid, hvorfor larmen og stressniveauet også kan stige. Sørg for at du har god og rolig julemusik, som modvirker dette. Det handler om at skabe et afslappet miljø, som er rart at være i.
Som et sidste vigtigt punkt er det bestemt værd at nævne dine ansatte. Træn dem godt og grundigt i de vigtige sæsonvarer og husk at de skal være ekstra tålmodige og gode til at give kunderne et anerkendende nik, så kunden der venter, ved der snart kommer hjælp.
Da julen også kan være udmattende for den butiksansatte, så husk at motivere dem med bonusser, ekstra god mad og drikke samt en masse positiv feedback, så de har det rette humør og en god indstilling, når de er sammen med kunderne på gulvet.