Dette er en guide til dig som ønsker at lave gode sprøde pizzaer ude i haven, med din helt egen pizzaovn. Vi tager dig med fra opbygningen af en pizzaovn og helt til den færdiglavet pizza. Det er nemlig nemmere end man kunne tro at bygge sin egen pizzaovn, og så kan det gøres for en tredjedel af prisen på en færdiglavet pizzaovn. Her er en liste over de materialer du skal bruge til at bygge din pizzaovn, flere af materialerne kan købes hos bmc-danmark.com.
Materialer
- Ildfaste mursten
- Ildfast mørtel
- Sand
- Flasker
- Ler
- Lidt hø
Først skal man bygge et stærkt solidt fundament, som kan holde til høje temperaturer. Fundamentet bygges med materialerne, sand, flasker, hø og ler. Det er vigtigt at det bygges på en stabil overflade, og at man sørger for at leret er helt plan. Herefter skal der ovenpå fundamentet placeres de ildfaste mursten, som sørger for at skabe en god bund til ens pizza. Byg nu en åbning af de ildfaste mursten som skal gøres tilpas bred, så du kan få den rigtige størrelse pizza i gennem. Sørg for at åbningen ikke bliver alt for stor, så vil ovnen have svært ved at holde sin høje temperatur. Til sidst skal der bygges det igloformet hus til ovnen, hvor der i denne opbygning bruges ler. Når du har fået lavet din form som ønsket, skal leret have lov til at tørrer i mindst 24 timer. Efter tørringen er din pizzaovn helt færdig og klar til brug.
Lav en pizza
Nu har du en pizzaovn, og skal lave din første rigtige italienske pizza. Der er flere opskrifter at finde på nettet, hvor man kan få god inspiration til sin pizza topping. Efter erfaring er det blevet meget klart, at desto mere simpel man gør sin pizza, desto bedre bliver den. Derfor kan det anbefales at man holder sig til to toppings på sin pizza. Sørg for at tænde op i din pizzaovn, omkring 20 minutter før brug, så den kan nå at blive mindst 300 grader varm. Prøv at placere din pizza så tæt på midten i ovnen som muligt, så du får en sprød kant hele vejen rundt. Hvis ikke du har fået købt en pizzaspade, kan man bruge noget så simpelt som et tykt lag pap. Det tager omkring 4 til 5 minutter at lave en pizza, og man må meget gerne dreje sin pizza rundt et par gange imens den bager. Når pizzaen er ved at være en smule sort i kanterne og osten er brunet, er pizzaen normalt færdig.
Så er der ikke andet tilbage at sige end, “buon appetito”.