Der findes to hovedmodeller til at forstå fortællinger: berettermodellen og aktantmodellen. Berettermodellen er en mere traditionel tilgang, der fokuserer på fortælleren, mens aktantmodellen har et mere holistisk syn på fortællingen. I dette blogindlæg vil vi diskutere forskellene mellem disse to modeller og undersøge deres betydning for historiefortælling.
Berettermodellen er baseret på den idé, at en historie består af en fortæller, som fortæller historien, og karakterer, som fortællingen handler om. Denne model har sine rødder i den klassiske retorik, som så historier som redskaber til at give moralske lektioner. Fortælleren har kontrol over karaktererne og deres handlinger, og formålet med historien er at formidle et budskab eller en lektion til læseren.
Aktantmodellen har en mere moderne tilgang til historiefortælling. Den betragter historier som dynamiske systemer, hvor alle elementer er indbyrdes forbundne. Fokus er ikke på fortælleren, men på samspillet mellem de forskellige karakterer og deres omgivelser. Denne model ser fortællinger som en måde at udforske komplekse sociale interaktioner og menneskelige relationer på.
Begge disse modeller giver værdifuld indsigt i historiefortællingens natur. Berettermodellen giver en klar ramme for at forstå, hvordan historier fungerer og hvilke budskaber de formidler. Aktantmodellen giver et mere holistisk syn på den narrative proces og hjælper os med at forstå de komplekse sociale interaktioner, der finder sted i en fortælling.
Hvad skal du bruge modellerne til? Berettermodellen er nyttig til at forstå, hvordan historier fungerer, og hvilke budskaber de formidler. Den kan bruges til at analysere traditionelle fortællinger, f.eks. eventyr og folkeeventyr, såvel som moderne skønlitterære værker. Aktantmodellen er nyttig til at forstå komplekse sociale interaktioner og relationer. Den kan bruges til at analysere både fiktive og ikke-fiktive fortællinger. Begge modeller er vigtige værktøjer for alle, der er interesserede i historiefortælling. De giver en klar ramme til at forstå den komplekse og ofte mystiske verden af fortællinger.
Anvendes i skoler og på uddannelser: Berettermodellen bruges i skoler og på uddannelser til at undervise i klassisk retorik og fortællekunst. Aktantmodellen bruges ikke i øjeblikket i skoler eller på uddannelser, men den har potentiale til at være et værdifuldt redskab til undervisning i sociale interaktioner og relationer.
Begge modeller er vigtige redskaber for alle, der er interesserede i historiefortælling. De giver en klar ramme til at forstå den komplekse og ofte mystiske verden af fortællinger.
Du kan klikke ind og læse meget mere om Berettermodellen og Aktantmodellen via disse to henvisninger. Der er meget spændende at blive klogere på, og du kan skabe de bedste forudsætninger for at få meget mere ud af de fortællinger, du kommer til at læse i fremtiden.