Barndomsminder fra et klædeskab

//

Barndomsminder fra et klædeskab.

I min barndom skete der ikke det store, der var meget roligt i Odsherred, der var ikke mange udsving i hverdagen, og det tror jeg egentlig passede hele det brede borgerskab virkelig godt. Der blev handlet i den lokal Brugs, og der blev hvisket og delt røverhistorier hen over køledisken, saftige rygter og ondskabsfuldheder i lind strøm.

Det var ikke en verden jeg som barn var en del af, det var et voksenliv som jeg ikke havde forstand på, mit liv som barn var meget roligt, nærmest kedeligt. Men en gang om året gik turen til Frederiksberg, nærmere bestem Borgmester Fishers vej, for der boede Svigermor. 

Svigermor.

Hun var, i sagens natur, ikke min svigermor, men fordi alle sagde svigermor til hende, inklusiv både min mor og far, gentog jeg bare ordet uden at vide hvad det betød. En uge om året havde jeg den fantastiske fornøjelse at bo hos Svigermor! Vi tog ind til Valby bakke, og gik tur, tog i Zoo, og spadserede til Domus Vista, selvom der var frygteligt langt for de små ben, men det bedste af alt var nok at jeg havde fri adgang til hendes 5 enorme klædeskabe, og jeg måtte prøve det hele!!! Sommerferien var reddet.

Fine damer.

Jeg var vild med at lege “Fine damer” det gik mest af alt ud på at klæde mig ud i hendes lange pelse, og hansker! Prøve hatte og turbanner og det var en helt fantastisk oplevelse, det var vintage for alle pengene endda dengang. Hun kunne fortælle historier om hver enkelt ting i klædeskabet, “den der havde jeg på dengang jeg var på Rhodos” der var glimt i øjnene, når jeg spankulerede rundt i hendes silkeunderkjoler og høje hæle, og hun faldt tit i søvn i den store plyslænestol, så havde jeg det hele for mig selv!! Duftede til hedes skuffer med undertøj, der duftede af æblesæbe. Duftede til skuffen med kosmetik, støvet og velkendt. Selv hendes perlekæber duftede lidt støvet af Chanel. 

Vintage ano 2022

I dag lever hun naturligvis ikke længere, det var en sorgens dag da hun gik bort, men jeg vil aldrig glemme alle de flotte vintagekjoler de fine pelshatte, de helt utrolige vintagesmykker, som hun havde fået af Daniel, og alle de gulnede fotos af ældre damer i fine kjoler. Jeg følte mig meget levende når jeg, gemte mig i bunden af et af de store skabe, der lugtede lidt underligt af læderstøvler og skosværte. Her kunne jeg sidde imellem finurlige paraplyer og kasser med fine gamle vintagesko. Det var den bedste følelse, jeg genkalder mig stadig duften i klædeskabet, de tykke ægtetæpper og palisanderbordet. Hvor var det i grunden gæstfrit og sødt af hende at hun orkede at have mig rendende i en hel uge.

Jeg drømmer stadig om at finde sådan et velforsynet klædeskab igen, Jeg finder nok aldrig en tilsvarende oplevelse, jeg kan genfinde den lidt i vintage butikker og i genbrugsbutikker, men det er selvfølgelig ikke helt det samme. Guld og Rod i Jylland har nogle fine og sjove genbrugsbutikker eller reolmarkeder som de kalder det. Jeg kan også blive lidt glad når jeg finder vintagebutikker på nettet, skønne vintagebutikker, som ”Babe I’m Vintage”, med styr på bærerdygtigheden. Det er vidunderligt at drømme sig tilbage, til måske de bedste minder fra min barndom.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CSR Label

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark