Du kender det sikkert. Du er på vej i seng, og pludselig kommer alle tankerne og bekymringerne om fremtiden. Hvor du ellers var søvnig og parat til at sove, så er hovedet nu fyldt med tanker.
Jeg tror de fleste kender lignende situationer. Min oplevelse igennem mit arbejde som psykoterapeut er dog at hvis vi er ramt af stress så fylder tankemylder ekstra meget. Mine stressramte klienter fortæller ofte om hvordan det er noget som næsten overtager bevidstheden, og det er ikke blot ved sengetid, men også i løbet af dagen.
Mange der kæmper med stress, oplever tankemylder. Tankemylder er en oplevelse af en uendelig lang række af bekymringer, der fylder ens tanker. Man holder ikke fast i en enkelt tanke, men springer mellem tankerne, uden noget ordentligt fokus.
Tankemylder er et symptom på stress, men er samtidig også med til at gøre stressen værre. Man kan have oplevelse af at være fanget i en ond cirkel, stressen skaber tankemylder og tankemylder skaber endnu mere stress.
Med tankemylder forsøger vores hjerne at gøre det den er bedst til, nemlig at finde løsninger på problemer, så vi kan handle os ud af problemet. Men ofte i vores verden står vi overfor problemer som er komplekse eller diagrammer hvor vi ikke bare sådan kan finde en rigtig løsning. Når vi så ikke finder den rigtige måde at handle på, så kan vi hænge fast i at tænker over problemstillingen, hvor det højst sandsynligt have været bedre for os blot at slippe problemet.
Med tankemylder er den korteste vej ud af problemet simpelthen at få reduceret stress niveauet. Når stressniveauet falder, så vil tankemylderet også lette. Dette er ikke nogen nem opgave og en opgave der skal tages alvorligt. Stress kommer selvfølgelig alle mulige grader, men konstant at være opmærksom på hvad der stresser en, og hvor man finder energi er vigtig i vores ofte alt for hektiske hverdag.