Tesla chokerer

//

Fredag d. 13. januar 2023 blev en decideret gyser for nyslåede Tesla-ejere og bilimportører, da Tesla pludselig offentliggjorde, at de sænker priserne på deres modeller med 20-30%.

 

Selvom Tesla allerede havde sænket priserne på bl.a. det amerikanske, asiatiske, australske og tyske marked, fik fredagens nyhed alligevel de danske bilmarkedsanalytikere til at tage sig til hovedet. Udmeldingen er intet mindre end historisk, og den vil forventeligt få store konsekvenser for både nuværende og kommende elbilejere.

 

En bombe under brugtbil-markedet

 

På Teslas hjemmeside fremgår det, at der nu er mange penge at spare, hvis man er i markedet for en af deres modeller:

 

  • Model 3 (baghjulstræk): 359.990 kroner – nedslag på cirka 91.000 kroner.
  • Model 3 Long Range: 419.990 kroner – nedslag på cirka 128.00 kroner.
  • Model 3 Performance 469.990 kroner – nedslag på cirka 97.000 kroner.
  • Model Y (baghjulstræk): 374.990 kroner – nedslag på cirka 101.00 kroner.
  • Model Y Long Range: 429.990 kroner – nedslag på cirka 120.000 kroner.
  • Model Y Performance: 502.896 kroner – nedslag på cirka 127.000 kroner.

 

Den historiske prisoffensiv er, ifølge Tesla, muliggjort af en øget produktionskapacitet, hvilket muliggør en klækkelig rabat, som kommer nye Tesla-ejere til gode. 

 

Det er selvfølgelig gode nyheder for kommende Tesla-ejere, men hvad med dem, der allerede har investeret i en Tesla, og som måske har sat den til salg?

 

Priserne for brugte Teslaer på det danske marked står ikke længere i forhold til prisen på en ny Tesla. Det vil med andre ord ikke længere kunne betale sig at købe en brugt Tesla, når man for de samme penge – eller måske endda færre penge – kan få en sprit ny model.

 

Det kan give store udfordringer for danske importører af brugte udenlandske Teslaer, der kan se frem til store tab på deres investeringer. 

 

Påvirker konkurrenterne

De konkurrerende elbilproducenter kan også blive nødt til at genbesøge deres prisliste. Det forudser FDM i følge tv2.dk. Det især mærker som Audi, Polestar og Volkswagen, der vil blive berørt af Teslas prisfald, men også populære elbiler som Hyundai Ioniq5 og Kia EV6, der indtil nu har haft en klar fordel på prisen mod de dyrere Tesla-modeller, må nu se sig udfordrede. 

 

Flere kan være med

Prisfaldet betyder samtidig, at Tesla pludselig bliver en mulig kandidat for flere danske forbrugere, når der skal vælges elbil, og det kan give et boost til markedet for billån. Inden man lader sig rive med af euforien, kan det dog være en god idé at sammenligne vilkår og priser på de mange tilgængelige billån. 

 

Der findes flere gode sammenligningstjenester, der giver et overskueligt overblik over udbud af lån til f.eks. ny bil. Der kan være mange penge at spare, hvis man slår et smut forbi en af dem, inden man skriver under på købsaftalen på sin nye Tesla. 

CSR Label

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark