Historien om Jack the Ripper
“Jack the Ripper” er pseudonymet for en ukendt seriemorder, der myrdede fem kvinder i den fattige bydel Whitechapel i det østlige London i 1888. Mordene blev kendt som de “Whitechapel-mordene” og skabte stor frygt i bydelen.
Jack the Ripper har været et mysterium i over et århundrede, og selvom efterforskere og historikere har arbejdet ihærdigt i al den tid, er det stadig uvist, hvem der står bag mordene. Bliv klogere på Jack the Ripper her.
Hvem var Jack the Rippers ofre?
Jack the Ripper myrdede fem kvinder i Whitechapel fra august til november i året 1888. Mordene skabte stor skræk og rædsel i byens gader grundet deres bestialske udførelse.
Det første offer, Mary Ann Nichols, blev fundet brutalt dræbt i en gyde d. 31 august. Blot en uge senere, d. 8 september, blev Annie Chapman “Dark Annie” fundet dræbt i så slem forfatning, at manden, som fandt hende, var tæt på at besvime.
Natten til d. 30 september blev to flere kvinder fundet dræbt, begge med halsen skåret over og den ene fuldstændig maltrakteret. Det var Elizabeth Stride og Catherine Eddowes, der mistede livet den nat på værst tænkelige vis.
Jack the Rippers sidste mord var også med længder det mest brutale. Unge Mary Jane Kelly blev fundet i sin seng d. 9 november i så slem forfatning, at hun knap nok lignede et menneske. Hendes hals var skåret over, maven og underlivet sprættet op, og flere organer og legemsdele fjernet og placeret uhyggeligt ved siden af sengen.
Jack the Rippers ofre – prostituerede eller hjemløse?
Kendetegnende ved alle Jack the Rippers ofre var, at de alle var kvinder, der opholdt sig i White Chapel bydelen af London. Derudover er det en almen og sandsynlig formodning, at kvinderne alle var prostituerede. Flere moderne historikere hævder dog, at kun én af kvinderne, Mary Jane Kelly, rent faktisk var prostitueret. Én af disse historikere er Hallie Rubenhold, der mener, at fortællingen om at Jack the Rippers ofre blot var fordrukne prostituerede kvinder er et levn fra datidens Victorianske, sexistiske kvindesyn.
I 1880’ernes Whitechapel var prostitution et erhverv, som mange kvinder måtte ty til, grundet den store fattigdom, og bydelen havde hele 62 bordeller i 1888. Kriminalitet og korruption var hverdagskost, og politiet havde hænderne fulde. Samtidig herskede der en stor hjemløshed blandt befolkningen, og det var helt normalt for folk at måtte sove på åben gade.
Ifølge Rubenhold forvekslede politiet ofte hjemløse kvinder med prostituerede, som blev anset for det laveste lag i samfundet. Rubenholds tese er, at fire ud af de fem ofre blot var hjemløse kvinder, men grundet datidens politi inkompetence og mediernes behov for at få mordene til at “give mening”, blev ofrenes antagede promiskuitet en slags advarsel for alle kvinder i bydelen – hold dig fra det beskidte erhverv, eller du kan risikere samme skæbne!