Hvornår kan vi regne med, at prisen på gas falder igen?

//

Hvis du har haft gasfyr i 2022, så har du garanteret kunne mærke de stigende gaspriser. Gaspriserne har ædt sig ind i danskernes privatøkonomi som intet andet. Og naturligvis får det mange til at stille spørgsmålet: Hvornår falder gaspriserne igen?

Vi ved det ikke – men i denne artikel vil vi komme med nogle gæt på hvordan prisen på gas vil udvikle sig i de kommende tider. Du kan læse meget mere om gasfyr her.

Gasprisen: Sådan har den udviklet sig siden 2020

I 2020 lå den gennemsnitlige pris for en kubikmeter gas i Danmark på under 2 kr. Gasprisen svinger selvfølgelig i takt med sæsonefterspørgslen. De højeste priser på en kubikmeter gas i 2020 var således på 2,37 kr.

Det var ikke særlig meget.

Allerede i 2021 begyndte gaspriserne at stige. I slutningen af 2021 havde gaspriserne nået et niveau på over 13 kr. pr. kubikmeter. 

Årsagen skulle bl.a. findes i coronakrisens påvirkning på de globale energi-markeder. Selvom vinteren i 2021-2022 havde været varm for Europa generelt, så gik Skandinavien ikke helt fri af de kolde måneder. For os i Danmark betød det en stigende efterspørgsel på gas i en tid, hvor det var sværere at anskaffe den.

I 2022 eksploderede gaspriserne igen – denne gang pga. leverance-usikkerhederne som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Da Rusland er en af de største gaseksportører til Europa blev forsyningssikkerheden brudt. Det resulterede i gaspriser, der nåede skyhøje 27,15 kr. pr. kubikmeter. Ift. 2020-niveauet er det en stigning på over 1.300%.

Prisen er faldet siden august 2022

Faktisk er prisen på naturgas allerede faldende igen. Det har den været siden august 2022, hvor den toppede på 27,15 kr. pr. kubikmeter.

I oktober nåede naturgas en pris på 10,18 kr. pr. kubikmeter.

Årsagen skal findes i, at de danske naturgaslagre er fyldt op. Desuden har vinterhalvåret indtil videre vist sig at være overraskende mild, og prognoserne for resten af vinteren ser gode ud. 

Forventningen til efterspørgslen på naturgas denne vinter er derfor, at udbuddet godt kan følge med. Det er godt for priserne. 

Efterhånden som nye forsyningslinjer etableres, og en del afvikler deres gasfyr, kan du også godt regne med, at gaspriserne vil fortsætte med at falde i 2023.

CSR Label

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark