Her er dine muligheder for høretekniske hjælpemidler

//

Høretekniske hjælpemidler er en central del af hverdagen for de personer, som har en hørenedsættelse – og dermed behov for at få forstærket tale og lyde fra deres omgivelser.

Der er naturligvis forskellige situationer, hvortil man skal bruge hjælpemidler for at få den rette lyd. Typisk skelner man mellem høretekniske hjælpemidler til arbejde, undervisning eller privat – altså hjemmet.

På jobbet

Når man taler om høretekniske hjælpemidler til arbejdet, kan man ofte få bevilliget sit udstyr via sit jobcenter. Det skyldes, at det mildest talt kan være udfordrende at passe sin stilling, hvis man ikke kan høre ordentligt til møder eller ved almindelig dialog med sine kolleger. Ligeledes kræver det ofte en særlig telefon med lydforstærkning, hvis man ikke får skabt de bedst mulige lytteforhold.

På landets uddannelser

På landets uddannelser er elever ofte udsat for en masse støj fra deres omgivelser. Det kan være i form af alt fra et sugende air condition-anlæg til støj fra stole, tasker og meget mere. Det er her væsentligt, at eleven kan filtrere støjen fra og høre, hvad der bliver sagt af underviseren. Det rette tele- og AV-udstyr bliver her en forudsætning for, at eleven kan deltage på lige fod med andre i undervisningen og kan deltage i de forskellige aktiviteter – lige fra traditionel undervisning til gruppearbejdet. 

I hjemmet                                                                                                                           

Dagligdagen skal naturligvis også fungerer, der hvor vi slapper af, tanker ny energi og er sammen med de mennesker, der betyder mest for os.

I hjemmet kan der være mange ting, som skal fungere side om side med høretekniske hjælpemidler. Muligheden for at høre ordentligt er essentiel i forhold til det samliv, der skal være i familien – og for at man kan føle sig som et aktivt medlem af familien. For at deltage i familielivet er det derfor vigtigt at have redskaber, der tillader god kommunikation.

Men der er også mange andre områder, der skal tages hensyn til. Det kan f.eks. være at få lyd fra Tv’et, at få et vækkeur med vibration, at få blink til at erstatte ringeklokken og meget mere.  

Desuden vil der være nogle sikkerhedsmæssige aspekter, der skal tages forbehold for. Det gælder særligt røgalarmen, men et sikkerhedsmæssigt vigtigt aspekt kan også være at f.eks. garantere en babyalarm, som er mulig at opfatte klart og tydeligt.

Som person med nedsat hørelse kan du søge om bevilling til at få hjælpemidler hos din kommune.

CSR Label

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark