Hvorfor er der forskel på herrecykler og damecykler?

//

Langt de fleste cykler opdeles i herre- og damecykler. Alle de store producenter lancerer typisk deres modeller i en specifik udgave til mænd og en til kvinder. Men hvorfor er det egentligt sådan – og har det altid været sådan?

Historisk er det værd at bemærke, at det indtil omkring 1970’erne var yderst sjældent, at kvinder overhovedet cyklede. Det hænger selvfølelig sammen med kvinders rolle i samfundet på den tid, hvor behovet for at bevæge sig langt væk fra hjemmet var begrænset eller kunne klares til fods. I Storbritannien begyndte National Cycling Organisation f.eks. først at optage kvinder i 1971. Så når kvinder begyndte at cykle, var det ofte på cykler, som var designet og tilpasset til mandekroppen. Men efterhånden som antallet af kvindelige cyklister steg, voksede også efterspørgslen efter cykler, der var bedre tilpasset deres behov. Og det er sådan, vi er endt med at få herre- og damecykler som vi kender dem i dag.

Hvad adskiller herre- og damecykler?

Den største praktiske forskel mellem de to typer har at gøre med rammen. En damecykel er designet til at give en mere behagelig kørestilling for kvinder, som typisk har kortere overkroppe og relativt længere ben end mænd. Det betyder, at det øverste rør (den vandrette stang, der løber mellem sæde og styr) er kortere på en damecykel, og sædet er placeret højere i forhold til styret. Det giver en mere behagelig og oprejst kørestilling. Damecykler har i øvrigt ofte hjul med en mindre diameter end herrecykler. Der er selvfølgelig også et historisk element i damecyklens design, som handler om, at kvinder i tidligere tider har haft længere benklæder, som har krævet lavere opstigning for overhovedet at kunne komme i sadlen. Endelig leveres damecykler ofte med tilbehør som f.eks. kurve og stænkskærme, som man typisk ikke finder på herrecykler.

Det er dog vigtigt at bemærke, at disse forskelle ikke altid er til stede – der findes masser af unisex- eller kønsneutrale cykler på markedet, der er velegnede til både mænd og kvinder. Især på cykler, der er bygget til sport og motion, ser vi en sammensmeltning af designet for herre- og damemodeller, som peger i retning af en fælles unisex-model, hvor især ændringer i designet på herremodeller er tydeligt. Det kommer primært til udtryk med et lavere toprør på herrecyklen. I stedet for to kønsspecifikke rammer vil forskellen i stedet bestå i valget af rammens størrelse, hvor kvinder typisk stadig vil have brug for en mindre model end herrer, da de i gennemsnit ikke har den samme fysiske størrelse som mænd.

Kan man bruge en herrecykel, hvis man er kvinde? Og omvendt?

Selvfølgelig kan man det. Der er ingen regler, der siger, at du ikke kan bruge en cykel, der ikke er beregnet til dit køn. Det er dog vigtigt at huske på, at ikke alle cykler er skabt ens da ingen cykelryttere – uanset køn – er skabt ens. Herre- og damecykler er designet til at passe til deres respektive køns behov ud fra nogle generelle og historiske betragtninger, så de er måske ikke lige så komfortable eller lige så godt fungerende, hvis de bruges uden for deres tiltænkte formål. Uanset om du er mand eller kvinde og er på jagt efter en ny cykel, så kan finde et kæmpe udvalg på bikeland.dk, hvor vi har samlet en lang række herre- og damecykler i høj kvalitet fra udvalgte forhandlere.

CSR Label

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark