Et sundt hår kommer desværre ikke af sig selv. Det kræver den rette pleje og behandling, hvis du gerne vil nyde et stærkt, smukt og sundt hår. Vi har her samlet vores 3 bedste tips til, hvordan du sikrer dit et sundt og velplejet hår året rundt.
Red håret rigtigt
Dit hår kan hurtigt knække, hvis du reder dit hår fra rødder til spids som det første. Det kan måske virke logisk, men det er faktisk meget bedre for dit hår, hvis du reder spidserne ud først og så arbejder dig op mod hårbunden. De gode, naturlige olier fra hårbunden bliver stadig fordelt godt ud i længderne, når du benytter denne metode.
Derudover skal du også bruge den rette børste. Hårbørsten er nemlig en af de vigtigste redskaber i din daglige hårpleje. Vi anbefaler, at du vælger en hårbørste med naturlige hår. Den er nemlig god til at rede hårbundens naturlige olier ud i længderne – og det giver dig et mere glansfuldt og velplejet hår.
Vask håret rigtigt
Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du skal vaske dit hår rigtigt. For det første er det en god idé at skrue ned for, hvor ofte du vasker dit hår. Det slider nemlig unødigt på håret, hvis du vasker det for tit. Anbefalingen er at vaske håret 2-3 gange om ugen.
For det andet bør du skrue ned for temperaturen. For høje temperaturer kan nemlig føre til tørt og kruset hår, da olierne så vaskes ud. Vask derfor hellere hår i lunket vand – og afslut gerne med et koldt gys, da det er med til at lukke hårstråene og giver et blankt hår.
For det tredje skal du huske at bruge shampoo to gange – én gang for at fjerne sved, snavs og eventuelle produktrester og én gang for at vaske håret rent og pleje det. Slut så af med balsam for at lukke hårstråenes skællag.
Sidst men ikke mindst bør du én gang om ugen bruge en hårkur specifikt til dit hår for at give dit hår lidt ekstra kærlighed. Det skal gøres efter shampoo og inden balsam.
Klip spidserne
Du kan komme langt med de rette produkter og godt udstyr, men når du først har fået spaltede spidser, er der ikke noget, du kan gøre, udover at få klippet spidser hos frisøren. Det er meget bedre for dit hår, hvis du får klippet dine spidser hver 6.-8. uge – og det er også den bedste måde at få langt hår på. Hvis du mangler en god frisør, kan vi anbefale denne frisørsalon i Kolding.