Det kan være rigtig svært at tale om døden. Døden er et meget abstrakt fænomen, og det er svært at forestille sig den nye virkelighed, som vil indfinde sig efter bortgangen af en elsket.
Ikke desto mindre er samtale et af de bedste værktøjer, vi har til rådighed i forhold til at indstille os på, at vi snart mister en nær. Desuden er det at kunne sætte ord på tanker og følelser altafgørende for at kunne takle sorgen efterfølgende.
Men hvordan tager man hul på den svære samtale?
Det er hårdt, men skal gøres
Det er ikke nemt at tage hul på den alvorlige snak om døden. For nogle er det et decideret tabu og noget, som de ikke kan tolerere at tale om.
Vores lokale bedemand i Esbjerg og omegn har givet gode råd til at tage hul på snakken. De lyder:
Tal om det i forlængelse af nyheder om andre, som er gået bort: Hvis du f.eks. ser nyheder med familien, og en kendt er gået bort – eller der for nyligt et gået en nær ven bort – så er det en oplagt mulighed for selv at tage hul på snakken. Fortæl, at det har sat tanker i gang i forhold til, hvordan du selv ønsker, at din begravelse skal være.
Tag hul på snakken, hvis du har en vis alder eller er syg: Det vil være mere naturligt at tage hul på en samtale omkring ønsker til sin begravelse, hvis man er oppe i alderen. Her er det nemlig naturligt, at man begynder at se det hele gå mod enden. Derfor er det også naturligt at inddrage familien i sine ønsker og forklare, hvad der giver mening for dig, og vil være med til at sikre den rette type afsked.
Ved at time snakken, kan man få den til at falde på det helt rette tidspunkt, hvor den falder naturligt ind og man derfor ikke bliver mødt af folk, der har paraderne oppe. Det gør det lettere at tale om det svære emne.